Sådan giver du dit kæledyr (nok) væske i varmen

Malinois Hund i græs - Dyrehospitalet Midtvest

Skygge og væske er afgørende for, at dit kæledyr ikke får hedeslag. Særligt katte kan være slemme til ikke at ville drikke nok. Få vores bedste råd til at undgå dehydrering.

Der er næsten ikke noget mere kedeligt at skrive om end vejret, vel? Alligevel er det et meget vigtigt tema, hvis du er kæledyrsejer. Din hund eller kat er nemlig afhængig af, at du tager dine forholdsregler, når temperaturen stiger.

Bruger du din hund til jagt, agility, løb eller anden sport, er væskebalancen essentiel for at undgå dehydrering.

Dit kæledyrs urin afslører helbred og risiko for hedeslag

Det er vigtigt, at du kender symptomerne på dehydrering.

En voksen hund eller kat tisser typisk to-tre gange om dagen. Hvis du derfor bemærker, at dit kæledyr undlader det, kan det være tegn på manglende væske.

Ændret adfærd i forhold til urinering er i det hele taget vigtigt at holde øje med generelt – og ikke kun om sommeren, da det kan være tegn på diabetes, nyrelidelser med mere.

Hold også gerne øje med farven og lugten på urinen, da begge kan afsløre tegn på dehydrering, men også dårligt helbred generelt. Dagens første stråle vil naturligvis altid være mest koncentreret.

Hvis dit kæledyr får medicin eller har fået en ny diæt, kan det også give udslag i urinens lugt og farve. Derfor er der ikke altid grund til panik – men spørg hellere dine dyrlæge til råds for en sikkerheds skyld.


9 tegn på dehydrering hos hund og kat

1. Savler eller har fråd om munden
2. Indsunkne øjne
3. Tørt og blegt tandkød
4. Mat pels
5. Manglende koordinationsevne
6. Gisper
7. Ryster
8. Diarré
9. Ændret adfærd i forhold til urinering

Gode tips til at give kæledyr ekstra væske

  • Giv gerne din kat vand i en stor bred skål. Katte foretrækker, at deres knurhår ikke rammer siderne af vandskålen. Nogle dyr foretrækker rindende vand. Derfor kan det være fornuftigt at investere i en automatisk drikkefontæne – ekstra smart, hvis din indekat er alene flere timer om dagen.

  • Tager du din hund med på stranden, skal du være opmærksom på, at den dehydrerer hurtigere i varmen, hvis den drikker det salte havvand. Faktisk kan hunde få akut diarré af saltvand. Husk derfor at medbringe drikkevarer til hele familien.

  • Tilsæt gerne en isterning i vandskålen, så vandet hele tiden er tilpas tempereret. Katte er slemme til at undlade at drikke, hvis vandet både er for koldt eller for varmt. Husk også at placere vandskålen væk fra madskålen, da nogle katte glemmer at drikke, når de har fået øje på foderpillerne.

  • Tilsæt Oralade i drikkevandet – enten flydende eller som en isterning. Oralade er væske med elektrolytter, som giver næring og salte. Det sikrer, at dit kæledyr ikke dehydrerer. Som bonus har det en smag af kylling fra hydrolyseret kyllingelever, som lokker hunde og katte til vandtruget. Læs om Oralade HYDRATE+ herunder.

  • Lav en forfriskende og sund is til din hund eller kat ved at fryse Oralade i små bøtter eller i en isterningspose. Der er ingen fedt i Oralade og kun en procent protein. På den måde bliver isen absorberet med det samme.

  • Supplér gerne tørfoderet med vådkost. Husk blot at holde fast i samme serie og formel, som din dyrlæge har udvalgt til dit kæledyr. Du kan også tilsætte lidt dåsemad i vandet – det kan også øge drikkelysten.

Guide: Derfor bør du ikke give dit kæledyr is 

Nyhed: Oralade HYDRATE+ til hunde med øget væskebehov

Vi er blevet forhandlere af den unikke elektrolytdrik Oralade HYDRATE+. Det er next level af den anerkendte Oralade med den populære smag af kylling.

Oralade HYDRATE+ er til hunden, der har brug for ekstra væske i forbindelse med jagt, løb, konkurrencer, rejser og fødsel. Men også et godt supplement til den ældre hund, der har brug for væsketerapi. 

Oralade HYDRATE+ indholder prebiotiske fibre i form af GOS, som stimulerer en sund fordøjelse.

Indholdet er klar til brug og kræver ingen opblanding. Derudover indeholder det ingen form for allergener. 

Pris 49.95 kr.


Lars 
Dyrlæge

 

E-bog førstehjælp kæledyr - Dyrehospitalet Midtvest Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, sender vi dig vores nye guide til 13 af de mest hyppige ulykker hos hund og kat.