6 ting der stresser din hund

Vil du gerne undgå, at din hund bliver utryg, bange og stresset? Vi afslører seks hyppige grunde til, at hunde ofte bliver stressede – og hvad du kan gøre for at hjælpe. 

Bliver din hund ofte nervøs, bange eller urolig?

Hunde er fra naturens side flokdyr, der er udstyret med en sympatisk mentalitet og et godt hjerte. Men de fantastiske egenskaber kan også nemt blive udfordret og gøre din bedste ven presset og stresset. 

1. Nytår er mere end høje brag og skarpe lys 


En af de mest udbredte og kendte stressfaktorer opstår, når året går på hæld. Her skal det nye år fejres, og himlen bliver oplyst i et væld af flotte farver. Men faktisk er der også en anden faktor, der kan påvirke hunden og gøre den stresset i den sammenhæng. Gæster. 

Udover, at det for mange hunde er en aften, hvor der sker mange mærkelige og anderledes ting uden for vinduet, sker der også meget inde for de fire vægge. Hjemmet lives op af en masse mennesker, og hundens vante rutiner og omgivelser ændres. 

Hvis du ønsker at invitere gæster nytårsaften, bør du derfor tage nogle forholdsregler – i god tid. En løsning er at lave et helle, hvor den kan gå hen og være i fred. Gerne et rum med nedrullede gardiner og god lydisolering og naturligvis adgang til mad og drikke.

Du kan med fordel også hjælpe din nervøse hund ved hjælp af kosttilskud, spray med feromoner, specialudviklede tyggeben samt angstdæmpende medicin til både forebyggelse og behandling. Vi rådgiver dig gerne om den optimale løsning til din hund. 

2. En køretur i bil kan gøre mange hunde nervøse 


De fleste hunde elsker at komme ud og udforske nye områder og gerne et sted med skov, vand og grønne marker. Det er dog ikke for enhver pris. Mange hunde er nemlig ikke glade for turen i bilen, og køreturen kan være forbundet med stor stress på grund af lyde, lugte, bevægelse og det generelt uvante miljø. 

Er din hund en af dem? Så er det heldigvis noget, der kan trænes – gerne i samarbejde med en hundetræner eller adfærdsbehandler. Du kan også prøve at starte forfra og introducere din hund til bilen med en ny og positiv tilgang. Gode oplevelser er vejen frem.

Tip!
Har du prøvet de nye tyggeben Veggiedent Zen? Udover at rense tænderne, indeholder de også det naturlige kosttilskud Anxitane med L-theanin, som er udvundet af grøn te. Det har en afslappende effekt – uden at sløve. Giv den gerne 30 minutter før, I skal ud at køre.  

3. Er jeg blevet efterladt? 


De færreste hunde er tilfredse med at blive efterladt hjemme, når familien skal på tur. Hunde er flokdyr og trives bedst, når den velkendte flok er samlet. 

Hele 14% af alle hunde lider af separationsangst. Måske har du haft en kamp med at lære din hund at være alene hjemme? Eller har en hund, der helst skal med overalt? 

For at komme problemet til livs er det vigtigt først at anerkende, hvorfor din hund ikke trives med at være alene hjemme. Nogle gange er det så simpelt som understimulering. Andre gange er det mere kompliceret. Separationsangst er en selvstændig lidelse, som det er vigtigt, at du får hjælp til at udrede og behandle.  

Et godt råd
Start eventuelt med at opsætte en video, så du får et reelt indblik i din hunds adfærd, når du ikke er hjemme. Du kan også anvende en PitPat til at tracke, hvordan din hund bevæger sig, og hvor meget den hviler og sover. 

4. Menneskesprog og hundesprog er ikke ens 

Det er ingen hemmelighed, at hundeejere har deres firbenede meget kær. Det betyder også, at vi nogle gange glemmer, at de måske ikke lige forstår, hvad vi siger til dem. Og selvom de ser nuttede ud, når de prøver at forstå os, kan det ofte have en helt anden betydning for de firbenede. 

Når vi vil have hunden til at reagere på en kommando eller blot gøre, hvad vi siger til dem, er det vigtigt at huske, at de ikke forstår vores lingo. Det kan ende ud i mange frustrerende øjeblikke.

Prøv derfor at undlade at hæve stemmen. Dine ord bliver ikke mere tydelige af, at de bliver råbt højere. Tværtimod kan det påvirke hunden negativt. 

Det samme gælder, når hunden bliver givet for mange kommandoer. Det ender ofte med, at de bliver pressede og stressede. 

5. Din hund efterligner dit stressniveau 

Du har formentligt hørt om, hvordan de firbenede pelsklumper kan være med til at mindske stressniveau hos os mennesker. Det viser sig dog, at vores hunde også bliver påvirkede af os. 

Ny forskning viser sammenhæng mellem hunden og ejerens stressniveau. Du skal dog ikke blive bange for, at din hund bliver stresset hver gang, du gør. Undersøgelsen gælder kun langtidsstress, der har vist sig at smitte af på hunden. 

Om stress hos hunden har været som resultat af en afspejling af ejerens mentale tilstand, eller fordi hundens ejer har reageret anderledes som resultat af stress, er dog ikke helt klart. 

Det er selvfølgelig umuligt altid at være glad og rolig, når man kommer hjem til den firbenede ven. Det er dog være værd at overveje, hvad vi udstråler.

 

6. Ændring i de velkendte rutiner 

Hunde er vanedyr. Ligesom det for mange mennesker kan være stressende, når noget i hverdagen ændres, kan det også påvirke vores hunde. 

Vær opmærksom på:

  • Nye kostvaner eller nyt foder
  • Ændringer i flokkens medlemmer
  • Ny bopæl og uvante omgivelser
  • Varierende sovemønstre
  • Varierende motion 

Vi rådgiver altid meget gerne om, hvordan du ændrer kostvaner med succes.

 

Kilder:
Videnskab.dk
Akc.org