7, 9, 13....Har du forsikret din hund eller kat?

Det er lovpligtigt at have en ansvarsforsikring, når du har hund. En ansvarsforsikring dækker skader påført andre mennesker, dyr og ting.

Det er derfor vigtigt at vide, at denne forsikring IKKE dækker, hvis din hund selv kommer til skade eller bliver syg.

7, 9 13... skulle uheldet være ude, at din hund bliver skadet, er det en rigtig god idé at tegne en sygeforsikring.
Sygeforsikringen giver økonomisk tryghed, da den går ind og dækker en stor del af de udgifter, der kan komme i forbindelse med behandling. Den dækker - uanset - om det er i dyrlægens normale åbningstid, eller du er nødt til at kontakte dyrlægevagten.
Mange forsikringsselskaber tilbyder derudover tilvalg til forsikringen, så den også dækker eksempelvis genoptræning, udleveret medicin og tandbehandling.

Læs mere om de forskellige forsikringsselskaber, tilvalg, priser m.m. her.

Læs mere: http://www.netdyredoktor.dk/hund/tema/def/forsikring-af-hund/

Det gælder også din kat!

Der er intet lovkrav om ansvarsforsikring til din kat, men derfor er en sygeforsikring stadig en god ide. Din kat kan på ligefod med hunden være uheldig med sygdom eller skade, og her vil sygeforsikringen være en rigtig god hjælp.

Læs mere om de muligheder der er for sygeforsikring af din kat her.

Læs mere: http://www.netdyredoktor.dk/kat/tema/def/forsikring-af-kat/