Tjekliste: 10 tegn på at dit kæledyr skal til tandtjek

Hvis din hund eller kat har tandproblemer, kan dyret have forskellige symptomer. Her er en oversigt over tegn på, at dit kæledyr har en behandlingskrævende tandsygdom.

 

Miii…AV!

Både hunde og katte kan få tandpine. Men de kan desværre ikke fortælle dig det.

Når din hund eller kat har tandproblemer, bliver de værre dag for dag. Jo hurtigere du handler, desto mindre er risikoen for, at tilstanden udvikler sig og bliver værre. Derfor er det vigtigt, at du som ejer er opmærksom på selv de mindste forandringer.

 

Opmærksomhed fremmer forebyggelse

Her på Dyrehospitalet Midtvest oplever vi, at flere og flere hundeejere og katteejere er blevet mere opmærksomme på dyrenes tandhygiejne. Det gør, at vi kan forebygge kritiske tilfælde.

Desværre ser vi stadig mange tilfælde af alvorlige tandsygdomme. For eksempel parodontose, som kan efterlade dit kæledyr tandløst og i værste fald gå i blodbanen og få fatale konsekvenser. Derfor anbefaler vi altid et årligt tandtjek.

Book eventuelt et GRATIS tandtjek på telefon +45 70 22 56 22.

Kend dit kæledyrs signaler                         

Vores tandspecialist, dyrlæge Lars Jørgensen, har udarbejdet nedenstående tjekliste til at spotte forandringer. Med den kan du finde ud af, om dit kæledyr trænger til et tandeftersyn her og nu.

Bestil et tandeftersyn, hvis din hund eller kat døjer med et eller flere af symptomerne nedenfor:

  1. Dårlig ånde

  2. Tager sig til munden med poten

  3. Virker nedtrykt

  4. Løse tænder

  5. Knækkede tænder

  6. Gule eller brune belægninger på tænderne

  7. Rødt eller blødende tandkød

  8. Ændrede spisevaner (eksempelvis siger nej tak til tørfoder)

  9. Ændrede tyggevaner (eksempelvis er begyndt kun at tygge med den ene side af munden)

  10. Savler

Dårlig ånde er et dårligt tegn – også for dyr

Et af de symptomer, der oftest bliver undervurderet, er dårlig ånde. Mange tror, at en hund eller kat fra naturens side har dårlig ånde. Men det er ikke tilfældet. Forebyg dårlig ånde og sygdomme i mundhulen med tandbørstning.